Om Behandlingen - Hvad kan du forvente

Du bliver taget imod i de store lyse lokaler i indre by, hvor vi begynder sessionen med en kort samtale der belyser hvad der rør sig i dit liv lige nu. Hvordan du har det fysisk og mentalt, og om der er noget vi skal have særlig opmærksomhed på i behandlingen.
Du skal ikke forberede dig på nogen måde, eller medbringe noget til sessionen. Vi tager altid udgangspunkt i det der er aktuelt og til stede i dig i øjeblikket.

Derefter lægger du dig på briksen, afklædt med et tæppe over. Det er vigtigt for mit arbejde at jeg har mulighed for at mærke varme, kulde og lette spændinger i huden, men hvis du har særlige behov, eller føler dig blufærdig og genert, tager vi selvfølgelig hensyn til det.

I den kropsterapeutiske behandling lader jeg min intuition og erfaring guide mig i hvad din krop har brug for at forløse. Gennem nærvær, afspænding og bevægende samtale holder jeg rum for din indre rejse, peger på indgroede mønstre og tilbøjeligheder, og lader dig møde dig selv. Viser hvor du skjuler dig, hvor du holder tilbage og hvor du kan træde stærkere frem.

Efter en behandling kan man opleve at være ekstra tung, træt og følsom. Umiddelbart kan det være hårdt, sørgeligt og frustrerende at vidne sine indre bevægelser – men når det over timer, dage eller uger efter behandlingen får lov at folde sig ud, er det for de fleste opløftende, forløsende og lettende.
Det er vigtigt at man efter behandlingen passer på sig selv, drikker vand og giver kroppen ro til at fortsætte arbejdet.

En kropsterapeutisk session lader dig komme ud forandret, med et nyt blik på verden, dine omgivelser og ikke mindst dig selv.

Relationen mellem klient og behandler er essentiel for effekten af behandlingen. Kropsterapi er ikke for alle, og alle kropsterapeuter er ikke for dig. Derfor kan du skrive dig op til en telefonisk samtale, eller skrive til mig og få svar på tvivl og spørgsmål inden du beslutter om du vil behandles i min klinik.

Om Forløb

Kropsterapi kræver lige som alle andre terapiformer at du er dedikeret, og står ved beslutningen om at ville ændre noget i din måde at være i verden på. Det kan til tider være hårdt, og udfordrende, og dit system vil finde på mange undskyldninger for at undgå forandringerne. Et forløb kan holde dig til ilden, og minde dig om at du er på rette vej.

Mange af mine klienter har fået mere end 10 behandlinger, og er kommet igen over flere år, med forskellige udfordringer.

  • 4 behandlinger får dig godt ned i kroppen – vi kan begynde at løsne dybere spændinger, og få et indblik i større udfordringer. Det er en virkelig god start til at få sat gang i din proces.

     

  • 8 behandlinger er hvis du vil arbejde seriøst med en problemstilling. Når vi åbner op ét sted i kroppen følger andre steder som regel trop, og det kræver vedholdenhed at give vej til nye reaktionsmønstre.